FAQ

Du har spørgsmål - vi har svar!
Hvordan er min cykel dækket ifm. tyveri?
DCU Cykelforsikringen dækker kun ved indbrudstyveri, og kun hvis der er synlig tegn på indbrud og kun hvis indbrudstyveriet bliver anmeldt til politiet. Bliver din cykel stjålet fra gaden, uanset om den er låst, er der ingen dækning.
Min indboforsikring dækker cykeltyverier uanset hvor min cykel er, bare den er låst med en godkendt lås. Hvorfor er det ikke dækket under DCU Cykelforsikringen?
Det er fordi at DCU Cykelforsikringen er målrettet værdifulde high-end cykler der ikke benyttes til almindelig transport.
Får jeg fuld erstatning hvis min cykel bliver totalskadet?
Hvis du kommer ud for et uheld og din cykel bliver totalskadet, eller det ikke kan betale sig at reparere cyklen, erstatter vi din cykel med en tilsvarende cykel. Har du købt Super Motionist eller Elite forsikringen, så erstatter vi med en ny cykel hvis cyklen er under 2 år gammel. Har du købt DCU Motionist forsikringen, erstatter vi med en ny cykel hvis cyklen er under 1 år gammel.